VOJENS APOTEK

V/ APOTEKER BIRGIT LILLEØR

Beskrivelse af apoteket

Vojens apotek åbnede i 1923 og havde adresse på Vestergade indtil 1995, hvor apoteket flyttede til nye lokaler i Rådhuscentret. Vi er et apotek med stort opland og har håndkøbsudsalg i 3 byer - Bevtoft, Sommersted og Over Jerstal og et udleveringssted i Vedsted. Der er desuden 8 læger, 2 tandlægepraksis,

3 dyrlægepraksis og 1 øjenlæge knyttet til området. Vojens Apotek tilbyder forskellige sundhedsydelser og har også en afdeling, hvor der pakkes dosisruller, ikke kun til vores egne kunder i Vojens-området, men også til andre apoteker i hele landet. Vi har 17 medarbejdere på selve apoteket, der alle prioriterer kvalitet og service meget højt. Vi lægger stor vægt på at give en personlig og kompetent rådgivning til alle vores kunder og vi står klar til at svare på spørgsmål om sundhed, sygdom og forebyggelse.